Chainbox e-commerce

Giver din virksomhed en digital platform til komplekse B2B-handelsrelationer - så kunder kan handle selvbetjent, sælgere kan arbejde mere effektivt, og handelspartnere kan integreres digitalt

Et webshopsystem til komplekse sortimenter og kundeaftaler

Giv jeres kunder en digital salgsoplevelse, der bygger på de samme priser, produkter, kunder og ordrer, som I allerede arbejder med i ERP.

Chainbox B2B Webshop er jeres digitale salgskanal. Den benytter ERP-integrationen i Chainbox-platformen og kobles sammen med Chainbox PIM og Webshop Management apps, så produktinformation, kunder og salg hænger sammen.

I får en webshop, der kan tages i brug som standard, men som også kan tilpasses, når jeres forretning kræver noget særligt.

Et commerce-lag, der komplementerer dit ERP

ERP-First e-handel

Jeres ERP er stadig facit

Webshoppen arbejder på det samme datagrundlag som resten af Chainbox-platformen.

Det betyder at jeres ERP-system er den autoritative kilde til:

  • Produkter og produktdata

  • Kunder

  • Priser og prislister

  • Rabatter

  • Salgsordrer

  • Fakturaer og kreditnotaer

  • Andre kundespecifikke oplysninger

Data spejles løbende til Chainbox-platformen, hvor webshoppen kan arbejde hurtigt uden at belaste jeres ERP.

ERP-First e-handel
Indbygget prismotor

Prisen er den samme – også når den er kompliceret

Webshoppen beregner priser efter samme prismodel som jeres ERP-system.

Det gælder også, når I har mange prislister, kundeaftaler, rabatter og forskellige kombinationer af regler.

I skal derfor ikke vedligeholde priser to steder, og kunden møder den pris, som vedkommende også ville få hos jeres salgsteam.

Indbygget prismotor
360° salgsdata

Webshoppen arbejder ikke kun med de ordrer, der er lagt online.

Når en kunde får vist sine mest købte varer, eller når webshoppen foreslår produkter, der ofte købes sammen, er anbefalingerne baseret på det samlede salg fra ERP.

En kunde, der normalt køber en bestemt vare gennem en sælger eller via telefon, får altså den samme vare præsenteret som en relevant genbestilling i webshoppen.

360° salgsdata
Ensartet ordrebehandling

Når en kunde placerer en ordre i webshoppen, overføres den automatisk til jeres ERP-system, hvor den behandles efter de samme regler og processer som en ordre, der er tastet manuelt.

Det betyder, at I kan bygge digitalt salg oven på jeres eksisterende forretning uden at etablere en parallel ordreproces. I bevarer jeres eksisterende ERP-setup, forretningslogik og arbejdsgange – og bruger webshoppen som den digitale salgskanal ovenpå.

Ensartet ordrebehandling
Chainbox webshop

Tilpas webshoppen til jeres kunder

Webshoppen kan sættes op, så produkter vises med eller uden priser, med eller uden køb – eller kun efter login. Det giver mulighed for at håndtere både åbne kataloger og lukkede B2B-universer i samme løsning.

Samtidig kan visning af varianter, priser og funktioner som “læg i kurv” styres uden teknisk indgreb. Det giver fleksibilitet i hverdagen – uden at skabe afhængighed af udvikling.

Tilpas webshoppen til jeres kunder.png
Chainbox webshop

Skab sammenhæng mellem indhold og produkter

Med Umbraco kan I opbygge indhold som guides, brandsider og kampagnesider og koble det direkte til jeres produkter. Relationerne kan oprettes via produkter, kategorier, brands eller tags og vises automatisk, hvor det er relevant.

Det betyder, at produktvisninger kan suppleres med indhold, der hjælper kunden videre – og at indholdssider altid viser opdaterede og relevante produkter.

Skab sammenhæng mellem indhold og produkter.png
Chainbox webshop

Kombinér indhold og produktlister

I kan opbygge landingssider og kampagner, hvor relevante produkter automatisk vises baseret på filtrering. Når sortimentet ændrer sig, opdateres indholdet tilsvarende – uden at siderne skal vedligeholdes manuelt.

Det giver bedre sammenhæng mellem SEO, indhold og salg – og gør det muligt at arbejde langsigtet med jeres digitale tilstedeværelse.

Kombiner indhold og produktlister.png

Udvalgte B2b features

Punch-out løsning

Gør det nemmere at sælge til større kunder

Hvis I sælger til større virksomheder eller offentlige organisationer, kan webshoppen indgå direkte i kundernes eksisterende indkøbsflow via punch-out.

Webshoppen understøtter blandt andet:

  • OCI 3

  • OCI 4

  • OCI 5

  • cXML

Kunden starter indkøbet i sit eget indkøbssystem og bliver sendt videre til webshoppen, hvor de finder produkter og sammensætter deres indkøb. Herefter føres indkøbet tilbage til kundens indkøbssystem, som håndterer det videre workflow.

For jer betyder det, at webshoppen kan indgå i kundens eksisterende indkøbsproces uden at kræve et separat ordreflow eller ændringer i jeres egen ERP-integration.

Punch-out løsning
Kundespecifikke sortimenter

Kundespecifikke sortimenter

Styr præcist, hvilke produkter den enkelte kunde eller bruger kan se og købe – uden at udvikle særskilte løsninger.

Det gør det muligt at håndtere eksempelvis:

  • produkter, der kræver specifikke certificeringer

  • varer, der kun må sælges på bestemte markeder

  • kundespecifikke produkter eller aftaler

  • forskellige sortimenter på tværs af kundetyper

Reglerne administreres direkte i løsningen, så nye behov kan håndteres hurtigt og uden løbende udviklingsomkostninger.

Kundespecifikke sortimenter
Genbestillinger

Gør genbestilling hurtigt og effektivt

For mange B2B-kunder handler webshoppen ikke om at finde nye produkter, men om at genbestille de varer, de allerede køber.

En effektiv genbestillingsproces reducerer tiden brugt på indkøb og gør det lettere for kunderne at gennemføre store ordrer med færre manuelle trin.

Kunden kan blandt andet genbestille direkte fra:

  • Tidligere fakturaer og ordrer

  • Favoritlister

  • Egne mest købte varer

  • Tidligere ERP-køb – også ordrer, der oprindeligt blev lagt uden for webshoppen

  • Derudover kan kunden importere en komplet vareliste via CSV direkte til kurven.

Det gør det muligt at håndtere selv store genbestillinger hurtigt og effektivt – med mindre administration for jeres kunder og en mere skalerbar ordreproces for  jer og jeres sælgere.

Genbestillinger
Intern sælger-funktionalitet

Jeres sælgere kan servicere kundernes på vejen

Jeres interne sælgere kan logge ind med deres normale login og få adgang til at handle på vegne af de kunder, de arbejder med.

Det kan være alle kunder eller et afgrænset udsnit.

Det giver salgsteamet mulighed for at hjælpe kunden direkte i webshoppen – uden at skulle skifte mellem systemer.

Intern sælger-funktionalitet

HÅNDTERER DYBE OG BREDE SORTIMENTER

Systemet er bygget til at håndtere store og komplekse produktkataloger – uanset om dit sortiment består af få produktkategorier med mange varianter eller tusindvis af produkter fordelt på et dybt og detaljeret kategorihierarki.

Du kan opbygge og strukturere dit sortiment på den måde, der giver mening for din forretning, med flere niveauer af kategorier, underkategorier, produktgrupper, varianter og produktattributter. Det gør det muligt at præsentere selv meget omfattende sortimenter på en overskuelig måde og samtidig give kunderne flere veje til at finde frem til det rigtige produkt.

SØGNING & FACETERET FILTRERING

Webshop frontenden har en indbygget, fleksibel, index-baseret fritekstsøgning, som gør det muligt for dine kunder at fremsøge produkter, kategorier og CMS-indhold – også selvom de ikke altid staver helt rigtigt. Du kan desuden opsætte synonymer og meta-tekst, så søgningen kan tilpasses kundernes måde at søge på og gøre det lettere at finde de relevante produkter og det ønskede indhold.

På alle produktlister er det muligt at indstille, hvordan du ønsker, de besøgende skal kunne filtrere produkterne. Filtrene udvælges baseret på dataattributter og skjules automatisk, hvis der ikke er produkter i listen med værdier i felterne. Du kan let opsætte og overstyre, hvilke filtre der skal være tilgængelige på over- og underordnet niveau i dit kategori-hierarki eller konfigurere filtrene, når du indsætter indlejrede produktlister i CMS-indhold.

Der er umbraco + magic sauce

Krydsrelateret indhold

STRUKTURERET KRYDSRELATERING AF CMS- OG PRODUKTINDHOLD

Opbyg guide universer, brandsider, størrelsesvejledninger eller andre indholdssektioner og skab let 2-vejs relationer mellem CMS sider og produkter enten via direkte relatering til produkter eller via kategori, brands eller tags - disse aktiveres automatisk og krydsrefereres på produktvisningen som relevant relateret CMS indhold.

Krydsrelateret indhold
Contextual commerce

MIX DYNAMISK PRODUKTLISTER DIREKTE MED CMS INDHOLD

En række intuitive udvidelser til Umbraco CMS backenden gør det muligt at konfigurere produktlister baseret på filtrering og indlejre dem hvor du vil i CMS indholdet.

Boost din søgemaskineoptimeringsindsats og byg langtidsholdbare landingssider i høj kvalitet - systemet arbejder med dig og giver dig mulighed for at indlejre produktlister der matcher indholdet og som automatisk opdateres i takt med at nye produkter kommer til og gamle udfases.

Produktlisterne renderes in-line i editoren så oplevelsen for dig som redaktør er i top

Contextual commerce
Inline preview
Inline preview
Content elementer

Content elementer

En standardiseret løsning med kontrolleret tilpasning

I behøver ikke starte med et stort udviklingsprojekt.

Chainbox B2B Webshop leveres som et standardprodukt, der implementeres, driftes og videreudvikles af Chainbox. Det giver en mere forudsigelig model end en traditionel specialudviklet webshop, hvor teknologi, drift og vedligehold i højere grad bliver jeres ansvar.

Løsningen kan tages i brug som standard, men kan samtidig udvides med et tilpasningslag, hvis der er konkrete forretningsmæssige behov.

Tilpasning med en kontrolleret livscyklus

Når løsningen tilpasses, følger der en forpligtelse til at holde løsningen løbende opdateret.

Som en del af modellen opdateres løsningen typisk 3–4 gange årligt til den aktuelle mainline-version. Det sikrer, at tilpasninger ikke over tid isolerer jer på en forældet version af systemet.

Det betyder i praksis:

  • Ingen ophobning af teknisk gæld gennem mange års versionsspring

  • Løbende sikkerheds- og produktopdateringer

  • Kontrollerede opdateringer frem for store og risikofyldte versionsløft

  • Adgang til løbende produktudvikling

  • En mere forudsigelig omkostnings- og driftsmodel

Fleksibel opsætning

Introduktion

Der skal være en introduktion

Introduktion
Layout

Mindre visuelle tilpasninger (css/js)

Produkt-templates/kategori-templates

Layout
Checkout

Leveringsmetoder
Betalingsmetoder

Checkout

Drift som en del af løsningen

Chainbox B2B Webshop er samtidig en driftet løsning. Det betyder, at Chainbox har ansvaret for både den tekniske platform og den løbende drift.

Modellen er derfor ikke et traditionelt udviklingsprojekt, hvor I efterfølgende selv vælger hosting, teknologi, komponenter og driftssetup.

Vi arbejder inden for en standardiseret teknisk ramme, som gør det muligt at drive, sikre og opdatere løsningen effektivt på tværs af kunder.

Det er netop denne standardisering, der er med til at holde de samlede omkostninger og den tekniske risiko nede.

I får altså ikke en frit konfigurerbar specialløsning. I får en driftet standardplatform, som kan tilpasses jeres forretning – og som løbende holdes på en aktuel og understøttet version.

Chainbox Webshop opbygning

Backend

Den umbraco baserede webshop består af af en intuitiv og velafprøvet front-end og den fleksible Umbraco backend er udvidet med en række effektive funktioner som understøtter dit arbejde som e-handler i det daglige.

Frontend

Vi har udstyret webshoppens front-end med en række velafprøvede skabeloner bygget på best-practices om at maksimere online salg og skabe en intuitiv købsoplevelse for kunden.

Microservices

Webshoppen er selvkørende og leveres med en række dedikerede microservices der sørger for at integrationen med chainbox.io platformens PIM system får produkt og kategoriændringer til at slå igennem nær-realtid.

Chainbox Webshop FAQ

Kan marketing selv arbejde med indhold og kampagner?

Ja. Med Umbraco CMS kan indholdssider, kampagner og landingssider opbygges og vedligeholdes uden udvikling. Produktlister kan integreres direkte i indholdet, så marketing kan arbejde selvstændigt og hurtigt.

Kan webshoppen håndtere både B2B og B2C i samme løsning?

Ja. Webshoppen kan konfigureres til forskellige kundetyper, så produkter, priser og funktioner vises forskelligt afhængigt af brugerens adgang. Det gør det muligt at samle flere salgsscenarier i én løsning.

Hvilke typer virksomheder passer Chainbox webshop til?

Chainbox er udviklet til mellemstore virksomheder med komplekse behov – typisk B2B eller kombineret B2B/B2C. Det gælder især virksomheder med mange varenumre, kundespecifikke priser og tæt kobling til et ERP-system.

Hvem står for drift, sikkerhed og oppetid?

Vores chainbox.io standard/SaaS produkter er baseret på en multi-tenant arkitektur, hvor flere kunder benytter den samme underliggende platform.

B2B Webshoppen er også et standardprodukt, men deployes som et single-tenant miljø for den enkelte kunde.

Det betyder, at hver webshop kører i et separat og isoleret miljø, samtidig med at løsningen kan tilpasses den enkelte kundes behov.

En B2B Webshop-deployment består af:

  • En separat og isoleret Umbraco-backend.

  • En containeriseret og isoleret microservice.

  • En frontend, hvor der altid kører mindst to instanser parallelt, hvilket giver redundans og gør løsningen mere robust over for fejl på en enkelt instans samt rullende opdateringer af den underliggende platform.

Chainbox varetager drift, sikkerhed, overvågning og vedligeholdelse af jeres løsninger, så I kan fokusere på forretningen.

Kan vi have kundespecifikke priser og login til B2B?

Ja, vi understøtter kundespecifikke priser, segmentering og B2B-login, så oplevelsen matcher jeres salgsmodel.

Vores forretning er ret speciel - mister vi vores fleksibilitet, når vi vælger et standardprodukt?

Det er et klassisk dilemma. Standard software giver stabil drift og faste opdateringer, men kan ofte være for rigidt til at understøtte den komplekse logik i en specialiseret B2B-forretning. Vi løser dette ved at ændre leverancemodellen, alt efter hvor i platformen vi befinder os.

Høj konfigurerbarhed i de interne apps: Vores interne værktøjer, som PIM og Sales Insight, kører som ren SaaS (multi-tenant). Her deler I den tekniske motor med andre for at holde driften effektiv. Til gengæld er de bygget med en meget høj grad af konfigurerbarhed, så I kan tilpasse workflows og datastrukturer præcis til jeres forretning uden at skulle kode noget fra bunden.

Webshoppen har sit eget miljø: B2B-webshoppen er jeres ansigt udadtil, og her er der typisk brug for skarp differentiering. Selvom webshoppen også bygger på vores standardprodukt, leveres den som en single-tenant installation. Det betyder, at den kører i sit helt eget dedikerede miljø.

Specialudvikling på en standardmotor: Denne dedikerede opsætning gør det muligt at implementere et 100 % skræddersyet design, bygge virksomhedsspecifikke integrationer og håndtere helt unik købslogik. I får reelt friheden og fleksibiliteten fra en specialbygget løsning, men fordi kernen i webshoppen stadig er vores standardprodukt, bliver I ikke efterladt på en gammel version. I får fortsat del i de løbende sikkerhedsopdateringer og den fælles produktudvikling.

På den måde bevarer I standardiseringens driftsfordele internt, samtidig med at I får fuld frihed til at skabe den præcise kundeoplevelse eksternt.

chainbox-employee.12.jpg
Bo Esbjørn Chainbox evangelist