Samlet e‑handelsløsning med integration til Microsoft Dynamics 365 Business Central

Til jer der kører Business Central i dag, eller er på vej fra C5 eller NAV. Webshop og PIM med kobling til jeres Business Central‑data - til B2B, B2C eller begge.

De bruger Chainbox sammen med Business Central

Fairpoint Outdoors
C5 Business Central
Fairpoint Outdoors

Webshop, sælgerværktøj og brandsites på samme platform.

Sportsfiskeri · B2B & B2C
Kunde siden 2014
DALI
NAV Business Central
DALI

Producent af højttalere, der sælger gennem forhandlere.

Hi-fi · B2B
Kunde siden 2019
M. Wilhelmsen
C5 Business Central
M. Wilhelmsen

Specialister i kuglelejer, tætninger og transmissioner.

Lejer og transmission · B2B & B2C
Kunde siden 2008
Sprit & Co
NAV Business Central
Sprit & Co

Horeca, forhandlere og private i samme webshop.

Spiritus, vin og barudstyr · B2B & B2C
Kunde siden 2012

C5 Business Central Kunden er skiftet fra et andet økonomisystem til Business Central og har haft e-handelsløsningen kørende igennem hele skiftet.

Også på Business Central med Chainbox

PROcare
SL Audio (Lyngdorf)
Condi
Dansk Belysnings Service
Karl Lund
Termatech
Cykelpartner

Vi har mange andre kunder på Business Central. Vil I tale med en kunde fra jeres egen branche, så kontakt os, så finder vi en I kan ringe til.

Passer vores løsning til jer?

Vores løsning passer bedst hvor forretningen allerede er forankret i økonomisystemet, sortimentet er stort, og priserne ikke er enkle. Er I ved at starte op, og skal webshoppen "være det hele", findes der andre løsninger der passer bedre.

Når vi præsenterer vores e-handelsløsning, gør vi det helst med jeres egne data fra Business Central. Så kan I evaluere alle dele af hele løsningen, både de administrative systemer samt de kundevendte med henblik på at få et reelt beslutningsgrundlag.

Det er også muligt at få en demonstration med et demofirma i Business Central, men vores erfaring er at det giver en meget mere konkret og effektiv dialog - for både jer og os - når det er jeres forretningsdata vi går igennem.

Data fra Business Central bruges aktivt

I vedligeholder jeres data i Business Central som I plejer. Vi spejler dem over på vores platform, og fra den kopi slår varestamdata, lagertal, kundedata og priser igennem de steder i løsningen hvor de skal bruges.

Varer, kunder, priser, fakturaer og åbne ordrer bliver opdateret hver time. Skal noget gå hurtigere, kan vi aftale en anden frekvens eller supplere med webhooks, og har I brug for det, kan webshoppen tilpasses, så den slår op direkte i Business Central.

Løsningen består af

Kerneplatformen

Standardintegrationen til Dynamics 365 Business Central, dataspejlet og brugerstyring med single sign-on og to-faktor-login.

Applikationer

Chainbox PIM (stedet hvor I beriger varerne med tekster, billeder og data der ikke hører hjemme i Business Central) og Sales Insight. De er fælles for alle kunder og bliver opdateret løbende.

Webshoppen

Chainbox Webshop på Umbraco CMS. Den kører som en separat dedikeret instans kun for jer, og derfor kan den tilpasses.

Det er standardsoftware. Kører I standard, bliver webshoppen opdateret automatisk. Får I den tilpasset, er det stadig den samme standardsoftware, og så hører der en opdateringsaftale med, hvor jeres løsning kommer op på nyeste version 4 gange om året.

Drift

I køber licenser til en samlet løsning, som vi drifter for jer. Vi står for hosting i EU, overvågning og løbende opdateringer. Løsningen kører hos os, men data er hele tiden jeres.

Vil I hellere have en anden front-end, fx Shopify, Shopware eller Magento, kan Chainbox-platformen, integration & PIM ligge bagved. Jeres eget bureau bygger front-enden og henter data via vores API, så I selv vælger jeres partner.

Salg og kunder

B2B, B2C eller begge

Webshoppen sættes op efter hvem I handler med: åbent sortiment med køb, åbent uden køb eller kun efter login. Produktvisninger, priser, varianter og læg i kurv styres med indstillinger, uden at I skal være teknikere.

Kundespecifik prissætning

Priserne regnes ud fra prisstrukturen i Business Central. For en besøgende der er logget ind med en kunderelation, regner webshoppen prisen ud fra kunde og vare, og alle kombinationer af pris, prisliste og rabat er med i standardintegrationen.

Hvis man kan handle uden at logge ind, sætter I et fælleskundenummer fra Business Central op i webshoppen. Den kundes opsætning styrer priserne for alle der ikke er logget ind.

Kundelogin og selvbetjening

Opret logins og knyt dem til kundekonti, så kunderne handler med deres egne priser. I kundeområdet har de favoritlister, åbne og tidligere ordrer og fakturaer, også dem der er lavet i Business Central via andre kanaler. Ordrer fra kunder der er logget ind, bliver overført til Business Central på den rigtige kundekonto, præcis som hvis de var tastet ind der.

Kundens købshistorik fra Business Central

Har en kunde hidtil købt gennem en sælger eller over telefonen, ligger de varer allerede på listen over kundens mest købte varer og kan genbestilles første gang kunden logger ind.

Webshoppen som sælgerværktøj

Medarbejderne i ordreafdelingen og jeres kørende sælgere kan få et sælgerlogin med udvidet adgang. Med det skifter de mellem kunderne fra Business Central og lægger ordrer på kundens vegne. Det er også herfra de introducerer nye kunder til webshoppen.

Flere sprog, markeder og sites

Flere shops, sprog eller lande kan køre i samme løsning, eller I kan have flere installationer der deler samme PIM. Produkttekster kan oversættes til så mange sprog I vil, og felter der er markeret til oversættelse kan oversættes automatisk som et første udkast.

Indhold og produkter

Produktlister direkte i indholdet

Med en række udvidelser til Umbraco sætter I produktlister op ud fra filtre og placerer dem hvor I vil i indholdet. Listerne opdaterer sig selv i takt med at nye varer kommer til og gamle udgår.

Guider og brandsider knyttet til varerne

Byg guider, brandsider, størrelsesvejledninger eller andet indhold, og knyt det til varer direkte eller via kategori, brand eller tags. Indholdet bliver så vist automatisk på de produktsider det hører til.

Kategorier vedligeholdes automatisk

Kategorier uden aktive varer vises ikke. Når den sidste vare i en kategori udgår, forsvinder kategorien af sig selv.

I PIM kan I bygge et eller flere kategorihierarkier og vælge hvilke dele webshoppen viser.

Store sortimenter og varianter

Løsningen er bygget til store kataloger, både når der er få kategorier med mange varianter, og når der er tusindvis af varer i et dybt kategorihierarki.

Produktdata i PIM

I PIM kan I masseopdatere præcise udsnit af sortimentet og udvide produktmodellen med egne felter. Visninger, filtre og formularer tilpasses den måde I arbejder med jeres varer på, og ændringer slår hurtigt igennem på webshoppen.

Kundespecifikke sortimenter

Styr hvilke varer den enkelte kunde eller kundetype kan se og købe, fx varer der kræver en certificering eller kun må sælges på bestemte markeder. Reglerne sættes op direkte i løsningen.

Søgning og mersalg

Søgning og filtre

Fritekstsøgningen finder varer, kategorier og indhold, også når kunden staver forkert. På produktlisterne vælger I selv hvilke filtre kunderne kan bruge, og filtre uden værdier skjules automatisk.

Synonymer og filtre på hvert niveau

Sæt synonymer og søgeord op, så søgningen også finder varerne på de ord jeres kunder bruger.

Filtrene kan også styres pr. niveau i kategorihierarkiet og for de produktlister I har sat ind i indholdet.

Relaterede og populære varer

Tilbehør, erstatninger og relaterede varer sættes op i PIM. Derudover beregner vi løbende ud fra faktureringen i Business Central hvilke varer der er populære, og hvilke der købes sammen. Det bruges til at vise populære og relaterede varer på kategori- og produktsider.

Feeds til annoncer

Webshoppen holder jeres Google Merchant-feed opdateret til produktannoncer, og I bestemmer selv hvor tit det dannes og hvor det ligger.

Punch-out til store kunder

Mange større virksomheder og offentlige organisationer køber ind gennem deres eget indkøbssystem. Med punch-out (OCI 3, 4 og 5 samt cXML) kobles webshoppen direkte på det, så kunden kan finde varerne hos jer og sende kurven tilbage til godkendelse i sit eget system.

Løbende opdateringer

Nye funktioner kommer ud til alle. Standardløsninger bliver opdateret automatisk, og løsninger vi har tilpasset har en opdateringsaftale med 4 opdateringer om året. Se mere under spørgsmålene nederst.

Sådan virker integrationen til Business Central

Integrationen er vores extension til Business Central, Chainbox eCommerce. Den installeres i jeres Business Central og giver os læseadgang til de data webshoppen skal bruge. Webordrerne henter Business Central selv ind med sin opgavekø.

Opsætning med en guide

Extensionen har en guide der tager jer igennem opsætningen. For at den virker ud af boksen, skal der oprettes en app-registrering i Microsoft Entra, og den skal kobles til Business Central. Det kræver en bruger med administratorrettigheder i Business Central og en der kan oprette app-registreringer i jeres Entra, ofte jeres IT.

Ingen adgangskoder der skal deles eller fornys

Vi forbinder med federated credentials. Det betyder at der ikke er nogen adgangskode som skal sendes til os og fornyes når den udløber. I opretter app-registreringen i jeres egen Entra, bestemmer hvilke rettigheder den har, og giver Chainbox' platform lov til at logge på med den. Vil I lukke adgangen, sletter I den i Entra.

Ordren

Webordren bliver først lagt i kladden og derefter oprettet som salgsordre i Business Central. Det sker automatisk. Extensionen tilføjer en række tiles til salgsordrebehandlerens rollecenter hvor man kan se hvor mange webordrer der er under behandling, og om nogen kræver manuel behandling. Fejler en ordre på vej fra kladde til salgsordre, ses det der, og så kan den rettes i kladden og importeres igen.

Skal ordren behandles anderledes hos jer, kan jeres Business Central-partner bygge videre på de events extensionen sender når en kladde bliver til en salgsordre, uden at der skal ændres i vores extension.

Det følger med ordren

Ud over varerne får ordren leveringsadresse og kommentarer med. Fragt og andre gebyrer der er sat op i webshoppen, bliver lagt på som varelinjer. Hvis I vil, kan en valgt pakkeshop blive sat som leveringsadresse og speditøren sat på ordren.

De fleste B2B-kunder handler på faktura. Betaler kunden med kort, følger transaktions-id'et med, og hævningen sættes op det rigtige sted i ordreprocessen i Business Central. Det er jeres ERP-leverandørs område - vi slipper ordren ved kladden.

Ordrer fra kunder der ikke er logget ind, kommer som udgangspunkt på fælleskunden med adressen skrevet på ordren, men det kan ændres.

Priser

Både den gamle prisopsætning med salgspriser og linjerabatter og de nye prislister er understøttet. Kundeprisgrupper, kunderabatgrupper, kampagner, mængderabat, fakturarabat og valuta er med.

Prisen fra webshoppen følger med over på ordren. Vil I have Business Central til at regne den igen, kan der let laves et tjek når kladden bliver til en salgsordre. Så kan der dog opstå forskelle, fx hvis opgavekøen har været sat på pause mens der kørte andre kørsler, eller hvis en pris har en skæringsdato.

Test uden at røre produktionen

Extensionen har et flueben til sandbox-miljøer, så en sandbox kan hente webordrer uden at de bliver markeret som hentet. Så kan I teste uden at påvirke produktionen. Har I brug for det, kan webshoppen også have et testmiljø der er adskilt fra produktion.

Hvorfor vi spejler data

Webshoppen skal være hurtig og stabil, også når mange kunder handler på samme tid og priserne er komplicerede. Business Centrals API er godt og hurtigt, men det er ikke bygget til at svare på hvert eneste klik i en webshop, så webshoppen arbejder på dataspejlet.

Hvis Business Central ikke svarer

Så kører webshoppen videre, og webordrerne venter i kø til Business Central kan tage imod dem igen.

Er overførslen af data nede i længere tid, kan varer, kunder og priser i webshoppen komme ud af trit med Business Central, og det overvåger vi. Kørsler der fejler, bliver automatisk prøvet igen, og for de kendte problemer har vi faste playbooks.

Hvilke varer og kunder der kommer med

Som standard kommer alle varer og kunder med. Vil I holde enkelte ude, sætter I feltet "Blocked from Chainbox" på dem. Feltet følger med extensionen. Det kan også vendes om i extensionens indstillinger, så kun varer og kunder med "Included in Chainbox" kommer med.

Sletter I en vare eller kunde i Business Central, forsvinder den også hos os.

Lager og leveringsdato

Webshoppen viser den disponible beholdning fra Business Central, og for varer der er på vej via et indkøb, kan den vise den forventede leveringsdato.

Lager pr. lokation er ikke med som standard, men integrationen kan udvides, så lokationerne også kommer med.

Nye versioner af Business Central

Microsoft opdaterer Business Central løbende, og vi udvikler extensionen i takt med de nye versioner.

Sådan flyder data

Business Central
Varer, kunder, priser, fakturaer
Dataspejl
På Chainbox-platformen
PIM og webshop
Arbejder på dataspejlet
DataHvordanHvor tit

Fra Business Central til Chainbox

Varer og kunder

Inkl. kontakter, leveringsadresser og varianter

Fast kørsel

Hver time

Priser, prislister og rabatter

Fast kørsel

Hver time

Lager

Disponibel beholdning, med varerne

Fast kørsel

Hver time

Fakturaer, kreditnotaer og åbne ordrer

Indeværende år og 2 år tilbage hentes ved opstart

Fast kørsel

Hver time

Salgshistorik

Fra fakturaerne. Ældre data ryddes op én gang om året.

Fast kørsel

Hver time

Fra webshoppen til Business Central

Webordrer

Via kladden til salgsordre

Opgavekø i Business Central

Hvert 5. minut (kan ændres)

Hvem gør hvad

Jer og jeres Business Central-partner

  • Installerer extensionen og laver app-registreringen i Microsoft Entra med guiden, sammen med jeres IT hvis det er dem der administrerer Entra.
  • Står for opsætning og ordreflow i Business Central som I plejer.
  • Står for betaling og hævning i ordreprocessen i Business Central.
  • Står for eventuelle tilpasninger i Business Central, fx via extensionens events.
  • Styrer brugerrettigheder til jeres egne medarbejdere på platformen.

Os

  • Extensionen, integrationen, dataspejlet og overvågningen.
  • Mapping af data, så webshoppen virker. Udvidelser kan I selv lave i PIM.
  • Drift af PIM, webshop og platform.

Skifter I til Business Central fra et andet ERP?

PROcare, Fairpoint, DALI, M. Wilhelmsen, Sprit & Co og en lang række andre kunder skiftede fra C5, NAV og andre ERP-systemer over til Business Central og havde e-handelsløsningen kørende igennem hele skiftet.

Det kan lade sig gøre fordi PIM, kundelogins og webshop ligger på vores platform og ikke i økonomisystemet. Mens I er i gang med jeres Business Central-projekt, sætter vi et testmiljø op ved siden af den løsning I kører i dag, og I tester til I er klar. Op til go-live laver vi et content freeze og flytter indholdet over, og ved go-live skifter vi fra den gamle løsning til den nye uden at webshoppen er nede.

Spørgsmål

Hvad kræver en demo på vores egne data i Business Central?

Det koster ikke noget, og I forpligter jer ikke til noget.

Demoen kan laves på et sandbox-miljø i Business Central. Når extensionen er installeret og app-registreringen er sat op, sætter vi demoen op med jeres egne varer, kunder og priser.

Til demoen ser I hele platformen: brugeradministrationen, PIM, Sales Insight, Webshop Management og webshoppen som jeres kunder skal handle i.

Går I ikke videre, sletter vi demoen og jeres data.

Kører I også med Business Central on-premise?

Ja. Vi har en del løsninger der kører med Business Central on-premise, i forskellige versioner, så vi har som regel noget der kan sættes op, eller som relativt let kan komme derhen.

Det sker altid i dialog med jeres ERP-leverandør, fordi det afhænger af hvordan miljøet ser ud, hvilke object ranges der er til rådighed, og hvordan jeres licenser er. Vi har snakket meget med ERP-leverandører over tid, så vi har god erfaring med at få det til at virke.

Kan en kunde have flere logins?

Ja. Logins er unikke, de tilknyttes en debitorkonto, og der kan derfor oprettes logins til kundens medarbejdere pr. e-mailadresse. Jeres egne sælgere og kundeservicemedarbejdere kan få adgang med sælgerprivilegier og skifte mellem kundekonti, når de er logget ind via SSO.

Skal vi have udviklere for at komme i gang?

Nej. Integrationen bliver sat op ved konfiguration. Skal webshoppen tilpasses, er det os der gør det. Vælger I en anden front-end, kan I bruge jeres egen partner.

Hvad betyder det for opdateringerne hvis vi får tilpasset webshoppen?

Kører I standard, følger I vores løbende releases. Nye funktioner og rettelser kommer ud når de er klar, og webshoppen bliver opdateret automatisk.

Har I fået tilpasset webshoppen hos os, skal jeres tilpasninger virke sammen med hver ny version, så her hører der en opdateringsaftale med, hvor jeres løsning kommer op på nyeste version 4 gange om året. Det erstatter de store opgraderingsprojekter der ellers kommer med få års mellemrum.

Hvad hvis vi skifter ERP igen?

Webshop, PIM og kundelogins bliver. Vi sætter det nye ERP op ved siden af, og I kan teste før I skifter.

Er I interesserede i at høre mere?

Book en demo på jeres egne data, så finder vi sammen ud af om løsningen er noget for jer.

Book en demo

Eller ring på 70 22 11 97

chainbox-employee.12.jpg
Bo Esbjørn Chainbox evangelist