Samlet e‑handelsløsning med integration til Microsoft Dynamics C5

Til jer der kører klassisk C5 i dag. Webshop og PIM med kobling til jeres C5‑data - til B2B, B2C eller begge, og løsningen flytter med den dag I skifter ERP.

De bruger Chainbox sammen med C5

PTI Europa
PTI Europa

Lejer, lejehuse og transmissionsprodukter.

Lejer og transmission · B2B
Kunde siden 2008
Pegani
Pegani

Tryllebutik der sender til kunder i hele verden.

Trylleri og underholdning · B2C
Kunde siden 2011
H.W. Larsen
H.W. Larsen

Privat og erhverv i samme webshop.

Køkkenudstyr og knive · B2B & B2C
Kunde siden 2008
Grøn Fokus
Grøn Fokus

Engrossalg af økologi til erhverv.

Økologiske fødevarer · B2B
Kunde siden 2009

Også på C5 med Chainbox

GASA Kolding Holstebro
Insight Cosmetics
Nydan Stempler
Alulette
Cycle Service Nordic

Vi har flere kunder på C5, og mange flere der er gået fra C5 til Uniconta eller Business Central. Vil I tale med en kunde fra jeres egen branche, så kontakt os, så finder vi en I kan ringe til.

Passer vores løsning til jer?

Vores løsning passer bedst hvor forretningen allerede er forankret i økonomisystemet, sortimentet er stort, og priserne ikke er enkle. Er I ved at starte op, og skal webshoppen "være det hele", findes der andre løsninger der passer bedre.

Når vi præsenterer vores e-handelsløsning, gør vi det helst med jeres egne data fra C5. Så kan I evaluere alle dele af hele løsningen, både de administrative systemer samt de kundevendte med henblik på at få et reelt beslutningsgrundlag.

Det er svært at tro at man i dag kan få en god, bred og dyb e-handelsløsning med integration til et ældre ERP, men vi vil rigtig gerne bevise at den findes, og at den kan være en del af vejen mod mere moderne systemer.

Data fra C5 bruges aktivt

I vedligeholder jeres data i C5 som I plejer. En lille klient hos jer læser dem i C5-databasen og sender dem op på vores platform, hvor vi har et spejl af dem, og derfra slår varestamdata, lagertal, kundedata og priser igennem de steder i løsningen hvor de skal bruges.

Hvor tit data bliver opdateret, og hvad der kommer med hvornår, aftaler vi med jer.

Løsningen består af

Kerneplatformen

Standardintegrationen til C5, dataspejlet og brugerstyring med single sign-on og to-faktor-login.

Applikationer

Chainbox PIM (stedet hvor I beriger varerne med tekster, billeder og data der ikke hører hjemme i C5) og Sales Insight. De er fælles for alle kunder og bliver opdateret løbende.

Webshoppen

Chainbox Webshop på Umbraco CMS. Den kører som en separat dedikeret instans kun for jer, og derfor kan den tilpasses.

Det er standardsoftware. Kører I standard, bliver webshoppen opdateret automatisk. Får I den tilpasset, er det stadig den samme standardsoftware, og så hører der en opdateringsaftale med, hvor jeres løsning kommer op på nyeste version 4 gange om året.

Drift

I køber licenser til en samlet løsning, som vi drifter for jer. Vi står for hosting i EU, overvågning og løbende opdateringer. Løsningen kører hos os, men data er hele tiden jeres.

Vil I hellere have en anden front-end, fx Shopify, Shopware eller Magento, kan Chainbox-platformen, integration & PIM ligge bagved. Jeres eget bureau bygger front-enden og henter data via vores API, så I selv vælger jeres partner.

Salg og kunder

B2B, B2C eller begge

Webshoppen sættes op efter hvem I handler med: åbent sortiment med køb, åbent uden køb eller kun efter login. Produktvisninger, priser, varianter og læg i kurv styres med indstillinger, uden at I skal være teknikere.

Kundespecifik prissætning

Priserne regnes ud fra prisstrukturen i C5. For en besøgende der er logget ind med en kunderelation, regner webshoppen prisen ud fra kunde og vare, og alle kombinationer af pris og rabat er med i standardintegrationen.

Hvis man kan handle uden at logge ind, sætter I et fælleskundenummer fra C5 op i webshoppen. Den kundes opsætning styrer priserne for alle der ikke er logget ind.

Kundelogin og selvbetjening

Opret logins og knyt dem til kundekonti, så kunderne handler med deres egne priser. I kundeområdet har de favoritlister, åbne og tidligere ordrer og fakturaer, også dem der er lavet i C5 via andre kanaler. Ordrer fra kunder der er logget ind, bliver overført til C5 på den rigtige kundekonto, præcis som hvis de var tastet ind der.

Kundens købshistorik fra C5

Har en kunde hidtil købt gennem en sælger eller over telefonen, ligger de varer allerede på listen over kundens mest købte varer og kan genbestilles første gang kunden logger ind.

Webshoppen som sælgerværktøj

Medarbejderne i ordreafdelingen og jeres kørende sælgere kan få et sælgerlogin med udvidet adgang. Med det skifter de mellem kunderne fra C5 og lægger ordrer på kundens vegne. Det er også herfra de introducerer nye kunder til webshoppen.

Flere sprog, markeder og sites

Flere shops, sprog eller lande kan køre i samme løsning, eller I kan have flere installationer der deler samme PIM. Produkttekster kan oversættes til så mange sprog I vil, og felter der er markeret til oversættelse kan oversættes automatisk som et første udkast.

Indhold og produkter

Produktlister direkte i indholdet

Med en række udvidelser til Umbraco sætter I produktlister op ud fra filtre og placerer dem hvor I vil i indholdet. Listerne opdaterer sig selv i takt med at nye varer kommer til og gamle udgår.

Guider og brandsider knyttet til varerne

Byg guider, brandsider, størrelsesvejledninger eller andet indhold, og knyt det til varer direkte eller via kategori, brand eller tags. Indholdet bliver så vist automatisk på de produktsider det hører til.

Kategorier vedligeholdes automatisk

Kategorier uden aktive varer vises ikke. Når den sidste vare i en kategori udgår, forsvinder kategorien af sig selv.

I PIM kan I bygge et eller flere kategorihierarkier og vælge hvilke dele webshoppen viser.

Store sortimenter og varianter

Løsningen er bygget til store kataloger, både når der er få kategorier med mange varianter, og når der er tusindvis af varer i et dybt kategorihierarki.

Produktdata i PIM

I PIM kan I masseopdatere præcise udsnit af sortimentet og udvide produktmodellen med egne felter. Visninger, filtre og formularer tilpasses den måde I arbejder med jeres varer på, og ændringer slår hurtigt igennem på webshoppen.

Kundespecifikke sortimenter

Styr hvilke varer den enkelte kunde eller kundetype kan se og købe, fx varer der kræver en certificering eller kun må sælges på bestemte markeder. Reglerne sættes op direkte i løsningen.

Søgning og mersalg

Søgning og filtre

Fritekstsøgningen finder varer, kategorier og indhold, også når kunden staver forkert. På produktlisterne vælger I selv hvilke filtre kunderne kan bruge, og filtre uden værdier skjules automatisk.

Synonymer og filtre på hvert niveau

Sæt synonymer og søgeord op, så søgningen også finder varerne på de ord jeres kunder bruger.

Filtrene kan også styres pr. niveau i kategorihierarkiet og for de produktlister I har sat ind i indholdet.

Relaterede og populære varer

Tilbehør, erstatninger og relaterede varer sættes op i PIM. Derudover beregner vi løbende ud fra faktureringen i C5 hvilke varer der er populære, og hvilke der købes sammen. Det bruges til at vise populære og relaterede varer på kategori- og produktsider.

Feeds til annoncer

Webshoppen holder jeres Google Merchant-feed opdateret til produktannoncer, og I bestemmer selv hvor tit det dannes og hvor det ligger.

Punch-out til store kunder

Mange større virksomheder og offentlige organisationer køber ind gennem deres eget indkøbssystem. Med punch-out (OCI 3, 4 og 5 samt cXML) kobles webshoppen direkte på det, så kunden kan finde varerne hos jer og sende kurven tilbage til godkendelse i sit eget system.

Løbende opdateringer

Nye funktioner kommer ud til alle. Standardløsninger bliver opdateret automatisk, og løsninger vi har tilpasset har en opdateringsaftale med 4 opdateringer om året. Se mere under spørgsmålene nederst.

Sådan virker integrationen til C5

C5 kører hos jer, på jeres egen server eller hos en hostingpartner, og har ikke et API vi kan hente data fra, så integrationen er en lille klient der installeres på en server der kan nå C5-databasen. Den replikerer data ud til vores platform, og webshoppen og PIM arbejder på kopien.

Det skal være på plads

C5 skal køre på SQL Server, for den native C5-database understøtter vi ikke. Klienten skal køre på en Windows-version som Microsoft stadig supporterer.

Klassisk C5

Vi har lavet løsninger til alle versioner af det klassiske C5, med både dansk og engelsk datalag, og har standardintegration til versionerne fra 2008 til 2012.

Det gælder det klassiske C5. Den C5 som Microsoft senere byggede på NAV, er ikke omfattet.

Hvorfor vi spejler data

Skal webshoppen slå op i C5 i realtid, skal et online miljø have adgang direkte til jeres database, for C5 udstiller ikke et API. Det er ikke muligt uden et setup til det, og så får man problemer med låsninger i tabeller og overbelastning af systemet generelt.

Med dataspejlet får webshoppen hurtigere svartider, højere stabilitet og en bedre brugeroplevelse, og belastningen på C5 bliver mindre, så jeres medarbejdere i C5 også får en bedre oplevelse.

I bestemmer hvornår der sendes data

Klienten bliver startet af Windows' opgavestyring, og hvornår den kører, og hvad der kommer med hvornår, aftaler vi med jer. Lagertal kan fx sendes oftere end fakturaer, og enkelte tabeller kan køre på deres egne tidspunkter - jo mere data der skal flyttes, jo mere tænker vi over hvad der skal med hvornår.

Bliver kørslerne sat op automatisk, sender klienten fakturaer og kreditnotaer to gange om dagen og de øvrige data hver time mellem kl. 6 og 18. Om aftenen og natten holder den som regel pause, så C5's egne natkørsler kan køre i ro - de kan låse tabeller hvis der samtidig bliver læst i dem.

Ordren

Webordrerne bliver indlæst i en kladde. Har I licens til C5's e-handelsmoduler, e-handel I, II og III, bruger vi modulets webordrekladde. Ordrerne kan også lægges som CSV- eller XML-filer i en mappe vi aftaler med jer.

Sammen med jeres C5-leverandør gennemgår vi mappingen, og ud fra kladden eller filen bliver der oprettet salgsordrer i C5. Derfra foregår salgsordrebehandlingen, frigivelse, pluk, pak og forsendelse nøjagtig som hvis I selv havde tastet ordren i ordrebilledet i C5. Vi slipper ansvaret ved kladden, og derefter gælder jeres normale salgsordreflow.

Webordrerne bliver hentet fra webshoppen af en kørsel som Windows' opgavestyring starter hos jer, som standard hvert 5. minut. Indtil de er hentet, venter de i webshoppen.

Priser

Alle kombinationer af priser og rabatter i standard-C5 er understøttet. Har I tilpasset prisberegningen, gennemgår vi det med jer før vi starter.

Hvilke varer og kunder der kommer med

Ved opstart henter vi alle data. Er der et mønster for hvad der ikke skal med, fx spærrede varer og kunder, lægger vi et filter på replikeringen, og det aftaler vi med jer når vi har set jeres data.

Salgshistorikken går 2 år tilbage som standard.

Det der hænger ved

Med varer og kunder følger det der hænger ved, fx kundernes adresser og kontakter og varegrupperne. Har I egne tabeller, felter eller opslagstabeller i C5 som webshoppen skal bruge, er de lette at føje til replikeringen.

Specialtegn og tomme felter

C5 har sit eget tegnsæt. Tomme værdier kan fx være gemt som Char(2), og specialtegn og linjeskift i varenumre giver let fejl når data skal flyttes. Det har vi på rygraden.

Hvis serveren er slukket

Så får vi ikke nye data, men webshoppen kører videre og tager imod ordrer der venter til forbindelsen er tilbage.

Vi overvåger replikeringen og har faste playbooks til udfald og kendte fejl.

Sådan flyder data

C5
Varer, kunder, priser, fakturaer
Dataspejl
På Chainbox-platformen
PIM og webshop
Arbejder på dataspejlet
DataHvordanHvor ofte (frekvensen kan justeres individuelt)

Fra C5 til Chainbox

Varer og kunder

Inkl. adresser, kontakter og varegrupper

Replikering fra klienten

Hver time kl. 6-18

Priser og rabatter

Replikering fra klienten

Hver time kl. 6-18

Lager

Replikering fra klienten

Hver time kl. 6-18

Åbne ordrer

Replikering fra klienten

Hver time kl. 6-18

Fakturaer, kreditnotaer og salgshistorik

2 år tilbage hentes ved opstart

Replikering fra klienten

2 gange om dagen

Fra webshoppen til C5

Webordrer

Via kladde eller fil til salgsordre

Windows' opgavestyring hos jer

Hvert 5. minut

Hvem gør hvad

Jer og jeres C5-leverandør

  • Stiller en server til rådighed hvor klienten kan køre og nå C5-databasen.
  • Sørger for at webordrerne kan blive indlæst i C5, fx via e-handelsmodulernes kladde, et eksisterende workflow eller en CSV- eller XML-fil, i dialog med os.
  • Står for betaling og hævning i ordreprocessen i C5.
  • Står for tilpasninger i C5 som I plejer.
  • Styrer brugerrettigheder til jeres egne medarbejdere på platformen og kan selv udvide produktdata i PIM.

Os

  • Klienten, replikeringen, dataspejlet og overvågningen.
  • Mapping af data, så webshoppen virker.
  • Drift af PIM, webshop og platform.

Den dag I skifter ERP

De fleste der kører C5, står på en fast version. Der er typisk så mange tilpasninger at det er omkostningstungt at løfte systemet op på en nyere version. Vores løsning kan være en måde at få viklet noget af det op der holder jer tilbage i dag, fx ved at udfase et ældre shopsystem, så I står lettere den dag I opgraderer eller skifter ERP.

Kontor Syd, Urtegaarden, Vanpee og Unitron gik fra C5 til Uniconta, og Fairpoint, M. Wilhelmsen og PROcare fra C5 til Business Central. De havde alle e-handelsløsningen kørende igennem hele skiftet.

PIM, kundelogins og webshop ligger på vores platform og ikke i økonomisystemet, så når I skifter, udskifter vi integrationen og sætter et testmiljø op med det nye ERP ved siden af den løsning I kører i dag. I tester til I er klar, og ved go-live skifter vi fra den gamle løsning til den nye uden at webshoppen er nede.

Læs om integrationen til Uniconta →
Læs om integrationen til Business Central →

Spørgsmål

Kan vi få en demo på vores egne data fra C5?

Ja. Demoen viser vores systemer med jeres egne data: brugeradministrationen, PIM, Sales Insight, Webshop Management og webshoppen som jeres kunder skal handle i.

C5-databaser er som regel store, så vi deler skærm med jer eller jeres ERP- eller IT-leverandør og laver én replikering ud til vores platform. Det giver et øjebliksbillede i dataspejlet, som ikke bliver opdateret bagefter, og det viser vi løsningen på. Går I videre, sætter vi de faste kørsler op.

Webordrer ind i C5 er ikke med i demoen, for det kræver at kladden eller filindlæsningen er sat op sammen med jeres C5-leverandør.

Det koster ikke noget, og I forpligter jer ikke til noget. Går I ikke videre, sletter vi demoen og jeres data.

Skal vores C5-leverandør udvikle noget for at komme i gang?

Lidt, for webordrerne skal ind i C5, og det er jeres C5-leverandør der kender jeres opsætning. Vi har arbejdet med de her ældre systemer siden 2008 og kender de særlige omstændigheder der gør sig gældende, så vi går gerne i direkte dialog med jeres C5-leverandør om hvordan man lettest og hurtigst får løst det praktiske ved indlæsning af ordrer.

Vi er fleksible på metoden og kan fx bruge eksisterende kladder eller gamle e-handelsworkflows, hvis I har dem. Det kan også lade sig gøre at vi afleverer e-ordrer i CSV- eller XML-format på filsystemet til indlæsning, hvis det er mere bekvemt for jer.

Har I ikke længere en C5-leverandør, kan vi anvise en der har erfaring med Chainbox. Har I en, arbejder vi helst sammen med jeres egen, for der er typisk rigtig mange tilpasninger og særlige hjørner i de her systemer.

Kan en kunde have flere logins?

Ja. Logins er unikke, de tilknyttes en debitorkonto, og der kan derfor oprettes logins til kundens medarbejdere pr. e-mailadresse. Jeres egne sælgere og kundeservicemedarbejdere kan få adgang med sælgerprivilegier og skifte mellem kundekonti, når de er logget ind via SSO.

Hvad betyder det for opdateringerne hvis vi får tilpasset webshoppen?

Kører I standard, følger I vores løbende releases. Nye funktioner og rettelser kommer ud når de er klar, og webshoppen bliver opdateret automatisk.

Har I fået tilpasset webshoppen hos os, skal jeres tilpasninger virke sammen med hver ny version, så her hører der en opdateringsaftale med, hvor jeres løsning kommer op på nyeste version 4 gange om året. Det erstatter de store opgraderingsprojekter der ellers kommer med få års mellemrum.

Er I interesserede i at høre mere?

Book en demo på jeres egne data, så finder vi sammen ud af om løsningen er noget for jer.

Book en demo

Eller ring på 70 22 11 97

chainbox-employee.12.jpg
Bo Esbjørn Chainbox evangelist