Prisen afhænger af jeres behov. Men der er altid noget arbejde med at sætte en løsning op, også selvom I ikke skal have noget tilpasset. Tallene her er vejledende.
Opstartsprojektet starter fra 135.000 kr. ekskl. moms. Det dækker licenser, oprettelse, installation, opsætning af integrationen til Uniconta og en opstartspakke på 30 timer. Det er det mindste vi kan afvikle et projekt for, og det er uden tilpasninger.
Timerne går typisk til:
- Opsætning af PIM, så jeres produktdata, kategorier, felter, visninger og filtre fungerer.
- Workflows omkring varehåndtering.
- Indlæsning af data og billeder fra jeres eksisterende webshop.
- Test af ordreflowet og opsætning af leverings-, betalings- og andre koder.
- Go-live: 301-redirects, eksterne scripts og tracking (evt. sammen med jeres SEO/SEM-bureau), cookiebanner og sikkerhedsregler.
- Farver og udtryk, så webshoppen ligner jeres firma.
- Onboarding i Chainbox-systemerne og selve projektafviklingen.
Hvor mange timer der skal bruges, afhænger især af jeres data. Kan data eksporteres fra den webshop I har i dag, starter I helt forfra, eller skal data hentes fra et eksisterende site fordi de ikke kan eksporteres? Hvor mange varer skal beriges fra start? Og er der tale om 1 GB billeder eller 100 GB?
Skal løsningen tilpasses, estimerer vi tilpasningerne og samler dem i en projektbeskrivelse. Det kan gøre projektet væsentligt dyrere end startprisen. Virksomheder med en stærk forankring i økonomisystemet har ofte særlige workflows eller tilpasninger som de også vil se i webshoppen. Typisk handler det om workflows og integration af data fra tredjepart.
Drift af løsningen starter ved 3.800 kr. om måneden ekskl. moms og afhænger af datamængde, antal brugere og belastningen på sitet.
Driften dækker hosting i EU, overvågning og de løbende opdateringer af standardløsningen. Vi tager ikke procenter af jeres omsætning eller gebyr pr. ordre.
Det mest præcise svar får I efter en demo på jeres egne data. Så kan vi se hvad der er standard, og hvad der skal tilpasses.